Indholdsfortegnelse
- Introduktion: Hvorfor investere i Komorerne nu?
- Økonomisk oversigt og nøglevækstsektor
- Regeringsincitamenter og investeringspolitikker
- Retslige rammer og beskatning af udenlandske investorer
- Navigering i overholdelse: Reguleringskrav og procedurer
- Infrastruktur og markedsadgang
- Nøgle-statistikker: Demografi, BNP og handelsdata
- Risici og udfordringer: Hvad investorer skal vide
- Fremtidige udsigter: Fremskrivninger for 2025-2030
- Konklusion og handlingsorienterede næste skridt
- Kilder og referencer
Introduktion: Hvorfor investere i Komorerne nu?
At investere i Komorerne i 2025 præsenterer et unikt sæt af muligheder drevet af nylige politikreformer, regional integration og landets strategiske placering i Det Indiske Ocean. Unionen for Komorerne, en øgruppe, har aktivt søgt at tiltrække udenlandske direkte investeringer (FDI) som en del af sin nationale udviklingsstrategi, i overensstemmelse med Regeringen i Unionen for Komorerne’s Vision 2030. Dette initiativ lægger vægt på økonomisk diversifikation, forbedret infrastruktur og forbedring af erhvervsklimaet.
Nøgle lovrammer er blevet styrket i de seneste to år for at støtte investorernes tillid. Investeringsloven, opdateret for at sikre retfærdig behandling og beskyttelse af udenlandske investorer, giver mulighed for repatriering af overskud, garantier mod ekspropriation og adgang til international voldgift i tvister, som beskrevet af Udenrigsministeriet. Desuden er Komorerne medlem af den Multilaterale Investeringsgarantiagentur (MIGA) og Det Internationale Center for Afvikling af Investeringsdisputes (ICSID), hvilket tilbyder yderligere beskyttelse for investorer.
Nylige begivenheder har understreget regeringens engagement i reform. Lanceringen af “One-Stop Shop” til registrering af virksomheder i Moroni har reduceret administrative barrierer, hvor virksomhedsdannelse nu er mulig inden for 7-10 dage ifølge Agence Nationale pour la Promotion des Investissements (ANPI Comores). Derudover fortsætter regeringen med at modernisere toldprocedurer og digitalisere offentlige tjenester for at tilpasse sig regionale standarder fastsat af Det Fælles Marked for Øst- og Sydafrika (COMESA).
Nøglestatistikker fremhæver Komorernes udviklende investeringslandskab. FDI-tilstrømninger voksede med cirka 15% i 2023, primært i sektorer som vedvarende energi, turisme og landbrug (Banque Centrale des Comores). Landets unge demografi – med over 60% af befolkningen under 25 – tilbyder en dynamisk arbejdsstyrke og et voksende forbrugermarked.
Set i lyset af 2025 og fremad er udsigterne for investeringer i Komorerne positive, men betinget af fortsatte reformer og politisk stabilitet. Prioriterede sektorer, som regeringen har identificeret, omfatter infrastruktur, den blå økonomi, agribusiness og økoturisme. Overholdelse af anti-korruptionsforanstaltninger og harmonisering med internationale standarder – overvåget af Kommissionen for Offentlig Finanstilsyn – forventes at forbedre gennemsigtighed og investorbeskyttelse.
Sammenfattende positionerer Komorerne sig som en ny fremvoksende destination for investeringer i Det Indiske Ocean-region, som udnytter lovgivningsreformer, regional integration og demografiske tendenser. Tidlige deltagere i 2025 har mulighed for at drage fordel af fortrinsret, når nationen fremmer sin økonomiske transformationsagende.
Økonomisk oversigt og nøglevækstsektor
Komorerne, en øgruppe i Det Indiske Ocean, har forfulgt økonomiske reformer og udviklingsinitiativer for at tiltrække udenlandske investeringer og fremme bæredygtig vækst. I 2025 er landets makroøkonomiske udsigter forsigtigt optimistiske, drevet af regeringens bestræbelser på at forbedre erhvervsmiljøet og diversificere økonomien. BNP-vækstraten forventes at forblive moderat, hvor Banque Centrale des Comores rapporterer en stabil stigning i den økonomiske aktivitet over de seneste tre år.
Nøglevækstsektorer, der er identificeret til investering, omfatter landbrug, fiskeri, turisme og vedvarende energi. Landbruget forbliver ryggraden i den komoriske økonomi og tegner sig for over 40% af BNP og beskæftiger størstedelen af arbejdsstyrken. Landet er verdens førende producent af ylang-ylang og eksporterer desuden vanilje og nelliker. Nylige initiativer fra Komorernes Ministerium for Økonomi, Industri, Investering og Økonomisk Integration har fokuseret på at modernisere landbrugsmetoder og forbedre værdikæder for at øge eksportindtægterne.
Fiskeri repræsenterer en anden prioriteret sektor, hvor regeringen implementerer bæredygtige forvaltningspolitikker for at maksimere den økonomiske potentiale i sin eksklusive økonomiske zone (EEZ). Ministeriet for Fiskeri og Maritime Anliggender promoverer aktivt partnerskaber for forarbejdning med merværdi og eksport af fiskeprodukter med henblik på at overholde internationale standarder og sporbarhedskrav.
Turisme, selvom underudviklet, er et strategisk mål for diversifikation. Ministeriet for Turisme og Håndværk har lanceret incitamenter til miljøvenlige resorts og infrastrukturudvikling og udnytter Komorernes unikke biodiversitet og kulturarv. Regeringen har også taget skridt til at forenkle visumprocesser og forbedre luft- og søforbindelser.
Vedvarende energi – især sol- og geotermisk energi – har fået opmærksomhed på grund af nationens afhængighed af importerede fossile brændstoffer og chronisk energimangel. Den Nationale Agentur for Energi og Vand leder projekter for at øge andelen af vedvarende energi i det nationale elnet og tilbyder muligheder for privat deltagelse under nye offentligt-private partnerskabsrammer, der er vedtaget i 2023.
Komorernes økonomiske strategi er underbygget af lovreformer, herunder Investeringsloven (2023), som giver skatteincitamenter, garantier mod ekspropriation og repatriering af overskud til udenlandske investorer (Komorernes Fremmedinvesteringscenter). Løbende forbedringer i reguleringsmæssig overholdelse og anti-korruptionsforanstaltninger, overvåget af Komorernes Agentur for Bekæmpelse af Korruption, forventes at styrke investorernes tillid over de næste flere år.
Sammenfattende, selvom Komorerne står over for udfordringer relateret til infrastruktur og governance, præsenterer dens målrettede sektorpolitikker og lovgivningsreformer nye muligheder for investorer, der søger langsigtet vækst i Det Indiske Ocean-region.
Regeringsincitamenter og investeringspolitikker
Regeringen i Unionen for Komorerne har prioriteret at tiltrække udenlandske direkte investeringer (FDI) som en hjørnesten i sin nationale udviklingsstrategi, især under sin nationale udviklingsplan, Plan Comores Emergent (PCE). Denne strategi, som strækker sig gennem 2025 og fremad, er rettet mod økonomisk diversifikation, jobskabelse og bæredygtig vækst med fokus på sektorer som turisme, landbrug, fiskeri og vedvarende energi.
Den retlige ramme for investeringer er forankret i Investeringsloven (Loi n° 08-014/AU du 5 juin 2008), som garanterer lige behandling for udenlandske og indenlandske investorer, beskyttelse mod ekspropriation og muligheden for at repatriere overskud og kapital. Agence Nationale pour la Promotion des Investissements (ANPI) fungerer som en enkelt indgang for investorer, faciliterer administrative processer og leverer investeringsinformation og opfølgningsservice (Agence Nationale pour la Promotion des Investissements).
- Skatteincitamenter: Investeringsloven giver betydelige skattefordele, herunder fritagelser fra told, moms og selskabsskat for kvalificerede investeringer i opstartsfasen, hvor varighed og omfang afhænger af investeringens størrelse og sektor.
- Specialøkonomiske zoner (SEZ): Regeringen udvikler SEZ’er for at tilbyde forbedrede skatteincitamenter, strømlinede toldprocedurer og dedikeret infrastruktur for investorer, som beskrevet af Ministeriet for Økonomi, Industri og Investeringer (Ministère de l’Économie, de l’Industrie, et des Investissements).
- Sektorincitamenter: Målrettede politikker støtter strategiske sektorer. For eksempel drager fiskeri- og turismesektorerne fordel af offentligt-private partnerskaber og dedikerede facilitetsforanstaltninger.
Overholdelse reguleres gennem Code Général des Impôts og sektorspecifikke love. Investorer er forpligtet til at registrere deres virksomhed hos Registre du Commerce et du Crédit Mobilier, opnå relevante sektormæssige tilladelser og overholde anti-hvidvasknings- og miljøstandarder i henhold til Banque Centrale des Comores og Ministère de l’Environnement (Banque Centrale des Comores).
Nøglestatistikker indikerer, at FDI-tilstrømningen forbliver modest, men er positivt rettet, hvor ANPI rapporterer en stigning på 15% år-til-år i 2024, hovedsagelig inden for turisme og agro-industri. Udsigterne for 2025 og de følgende år er forsigtigt optimistiske, befordret af løbende lovgivningsreformer, infrastrukturelle investeringer og regionale integrationsindsatser inden for Den Indiske Ocean-kommission. Investorer skal dog være opmærksomme på vedvarende udfordringer, herunder begrænset infrastruktur og administrativ kapacitet samt behovet for fortsatte reguleringsforbedringer.
Retslige rammer og beskatning af udenlandske investorer
Den retlige ramme for udenlandske investeringer i Komorerne formes af bestræbelserne på at tiltrække international kapital, samtidig med at der sikres reguleringsmæssig tilsyn. Den primære lovgivning, der styrer udenlandske investeringer, er Investeringsloven (Lov nr. 95-011/AF), som giver garantier for beskyttelse af investorer, retten til at repatriere overskud og lige behandling af indenlandske og udenlandske investorer. Nuværende ændringer har fokuseret på at strømline administrative procedurer og styrke tvistløsningsmekanismer i overensstemmelse med regeringens engagement i at forbedre erhvervsmiljøet.
Udenlandske investorer skal registrere deres projekter hos Komorernes Investeringsfremmeagentur (Agence Nationale pour la Promotion des Investissements – ANPI). Denne agentur fungerer som det primære kontaktpunkt og hjælper med licenser, tilladelser og overholdelse af sektorspecifikke reguleringer. Desuden er Komorerne medlem af Organisationen for Harmonisering af Forretningsret i Afrika (OHADA), hvilket betyder, at landets handelslove – herunder virksomhedsdannelse, insolvens og voldgift – er harmoniseret med regionale standarder, hvilket tilbyder juridisk forudsigelighed for udenlandske virksomheder.
Beskatningen for udenlandske investorer reguleres af Generalkoden for Skatter. Selskabsskatten ligger på 35%, mens moms er fastsat til 10%. Dog tilbyder Investeringsloven incitamenter for kvalificerede projekter, herunder skatteferier på op til fem år, fritagelser for importtold på kapitalvarer og reduktioner i registreringsafgifter for jord. For at drage fordel af disse incitamenter skal investorer indgive ansøgninger til ANPI og overholde præstationskrav, såsom jobskabelse og lokal værdiskabelse (Komorernes Investeringsfremmeagentur).
Overholdelse tilses af den Generelle Skattemyndighed og relevante sektorministerier. Investorer forventes at overholde lokale arbejdsretter, miljøstandarder og anti-hvidvaskningsregler i henhold til Centralbanken for Komorerne. Regelmæssige skatteaudits gennemføres, og manglende overholdelse af lokale reguleringer kan resultere i sanktioner eller tilbagekaldelse af investeringsrettigheder.
Statistisk set forbliver udenlandske direkte investeringer (FDI) i Komorerne modest, med strømme, der i gennemsnit ligger under 10 millioner USD årligt i de seneste år. Regeringens fortsatte reformer, herunder digitalisering af virksomhederegistrering og forbedret investorbeskyttelse, sigter mod at øge FDI-tilstrømningerne frem mod 2025-2027 (Komorernes Investeringsfremmeagentur). Udsigterne for udenlandske investorer er forsigtig optimistiske, betinget af politisk stabilitet og vedvarende implementering af lovreformer.
Navigering i overholdelse: Reguleringskrav og procedurer
At investere i Komorerne i 2025 kræver omhyggelig navigering af landets udviklende reguleringsmiljø, især i lyset af nylige reformer, der sigter mod at fremme et mere attraktivt investeringsklima. Den retlige ramme for udenlandske investeringer er hovedsageligt beskrevet i Investeringsloven, som senest blev opdateret i 2020, og som giver garantier for beskyttelse af kapital, repatriering af overskud og diskriminationsfri behandling for udenlandske investorer. Fra 2025 fortsætter regeringen med at prioritere reguleringsmæssig gennemsigtighed og let adgang til erhvervslivet med løbende reformer under ledelse af Ministère de l’Économie, des Investissements et de l’Énergie.
Nøgleoverholdelsesprocedurer omfatter indhentning af et investeringscertifikat fra Agence Nationale pour la Promotion des Investissements (ANPI). Dette certifikat er en forudsætning for at få adgang til incitamenter som told- og skattefordele. ANPI fungerer som en enkelt indgang designet til at strømline virksomhederegistrering, licensering og tilladelser. Investorer skal indgive en detaljeret forretningsplan, bevis for lovlig stiftelse og bevis for finansiel kapacitet til ANPI, som koordinerer med relevante ministerier for at fremskynde godkendelser.
Udenlandske investorer skal også overholde sektorspecifikke reguleringer, især i strategiske sektorer som telekommunikation, bank og energi. For eksempel reguleres bank- og finansielle tjenester af Banque Centrale des Comores, som håndhæver anti-hvidvasknings- og prudential-overholdelse i overensstemmelse med regionale standarder. Miljøoverholdelse, især for projekter med potentielle økologiske påvirkninger, styres af Ministère de l’Environnement et des Forêts, som kræver miljøvurderinger og periodisk rapportering.
Statistisk set er virksomhederegistreringstiderne forbedret, hvor ANPI rapporterer en gennemsnitlig behandlingstid på 15-20 arbejdsdage pr. slutningen af 2024. Udenlandske direkte investeringstrømme (FDI) har vist en opadgående tendens, hvor foreløbige data fra Ministeriet for Økonomi indikerer en stigning på 12% år-til-år i 2024, primært inden for turisme, landbrug og infrastruktur.
Set frem mod fremtiden forventes compliance-landskabet i Komorerne at blive mere robust, efterhånden som regeringen implementerer sin Nationale Udviklingsplan 2030. Nøgleforbedringer, der forventes i de kommende år, omfatter yderligere digitalisering af administrative procedurer, indførelse af online-licensering og forbedrede mekanismer til investorbeskyttelse. Disse udviklinger, kombineret med fortsat engagement i gennemsigtighed og reguleringsstrømning, placerer Komorerne som en stadig mere tilgængelig og reguleret miljø for udenlandsk kapital.
Infrastruktur og markedsadgang
Komorerne, en øgruppe i Det Indiske Ocean, befinder sig stadig i en tidlig fase af infrastrukturudvikling, hvilket direkte påvirker sit investeringsklima. Nylige regeringsbestræbelser har søgt at forbedre grundlæggende infrastruktur og forbedre markedsadgang, især gennem offentlige investeringer og etablering af lovrammer for at tiltrække udenlandske direkte investeringer (FDI).
Nøgleinfrastrukturudfordringer består i transport, energi og digital forbindelse. Ifølge Gouvernement de l’Union des Comores håndterer landets hovedhavne (især Moroni og Mutsamudu) det meste af den internationale handel, men begrænset kapacitet, forældet udstyr og logistikflaskehalse fortsætter med at begrænse driften. Løbende projekter, nogle støttet af multilaterale agenturer, sigter mod at modernisere disse faciliteter og udvide forbindelserne mellem øerne.
Adgang til elektricitet og pålidelighed er fortsat bekymrende, hvor statslige forsyningsselskaber SONELEC rapporterer om periodiske afbrydelser og afhængighed af importerede brændstoffer. Regeringens “Plan Comores Emergent” prioriterer investeringer i vedvarende energi og opgraderinger af elnettet, med incitamenter til uafhængige producenter inden for sol- og vandkraftområder. Agence Nationale pour la Promotion des Investissements (ANPI) giver information og vejledning til investorer inden for infrastruktur og fremhæver forenklede procedurer for prioriterede projekter.
Den digitale infrastruktur bliver gradvist forbedret; mobilpenetrationen overstiger 80%, men dækning og pålidelighed af hurtig internetlagging er under regionale gennemsnit. Den nylige vedtagelse af Lov om Elektroniske Kommunikationer (2023) etablerer en reguleringsramme for liberalisering af telekommunikationssektoren og udvidelse af bredbåndsadgang, overvåget af Autorité Nationale de Régulation des Technologies de l’Information et de la Communication.
Komorerne er medlem af Det Fælles Marked for Øst- og Sydafrika (COMESA), hvilket giver præferentiel markedsadgang til 21 afrikanske lande. Regeringen har strømlinet toldprocedurer og reduceret importafgifter som en del af COMESA-forpligtelserne, som beskrevet af Direction Générale des Douanes. Investorer drager fordel af toldfri adgang for varer, der stammer fra blokken, hvilket forbedrer eksportmulighederne.
Set fremad mod 2025 og derover er udsigten for infrastruktur og markedsadgang forsigtigt optimistisk. Regeringens løbende reformer, kombineret med regional integration og målrettet donorstøtte, forventes at forbedre investeringsmiljøet. Investorer bør dog være opmærksomme på eksisterende logistiske begrænsninger og krav til reguleringsoverholdelse, især inden for sektorer, der gennemgår reform.
Nøgle-statistikker: Demografi, BNP og handelsdata
Komorerne, en øgruppe i Det Indiske Ocean, præsenterer et beskedent, men udviklende økonomisk landskab for investorer. I 2025 anslås befolkningen at være cirka 920.000, hvilket afspejler en stabil årlig vækst på omkring 2,2%. Befolkningen er overvejende ung, med cirka 60% under 25 år, hvilket tilbyder et potentielt demografisk udbytte for fremtidige arbejdsmarkeder og forbrugsmønstre.
Bruttonationalproduktet (BNP) forbliver beskedent, men viser gradvis vækst. I 2024 var Komorernes nominelle BNP anslået til 1,3 milliarder USD, med prognoser, der indikerer en reel BNP-vækstrate på 3,5% for 2025, støttet af projekter inden for infrastruktur, turisme og landbrug. Landets BNP pr. capita forbliver lavt på omkring 1.400 USD, hvilket fremhæver både udviklingsudfordringer og muligheder for inkluderende investering.
Strukturen af Komorernes økonomi er primært agrarisk, hvor landbrug, skovbrug og fiskeri bidrager til cirka 40% af BNP og beskæftiger næsten 80% af arbejdsstyrken. Nøgle landbrugsprodukter omfatter vanilje (Komorerne er en af verdens topproducenter), ylang-ylang og nelliker. Tjenester, især turisme og remitteringer fra den komoriske diaspora, spiller også en væsentlig rolle i nationalindkomsten.
Handelsdata viser et vedholdende handelsunderskud, da importen (primært fødevarer, brændstof og fremstillede varer) konsekvent overstiger eksporten. I 2024 var de samlede eksportværdi cirka 40 millioner USD, mens importen oversteg 300 millioner USD. Frankrig, De Forenede Arabiske Emirater og Madagaskar er blandt de primære handelspartnere. Regeringen fortsætter med at forfølge handelsfasiliterings- og diversificeringsstrategier for at forbedre eksportydelsen og tiltrække udenlandske investeringer.
Udenlandske direkte investeringsstrømme (FDI) forbliver begrænsede, med årlig FDI, der gennemsnitligt ligger under 10 millioner USD i de seneste år. Dog sigter vedtagelsen af Investeringsloven fra 2023, som strømline registreringsprocedurer og tilbyder skatteincitamenter, mod at forbedre investeringsklimaet og stimulere FDI i prioriterede sektorer som vedvarende energi, turisme og agro-forarbejdning.
Ser vi fremad, er Komorernes økonomiske udsigt forsigtigt optimistisk. Regeringens Vision 2030-strategi fokuserer på modernisering af infrastruktur, udvikling af menneskelig kapital og vækst i den private sektor. Vedvarende fremskridt på disse områder, kombineret med løbende demografiske tendenser, vil forme investeringslandskabet i 2025 og fremad.
- Institut National de la Statistique et des Études Économiques et Démographiques
- Regeringen i Unionens Komorer
- Banque Centrale des Comores
- FN’s Konference om Handel og Udvikling
- International Monetært Fond
Risici og udfordringer: Hvad investorer skal vide
At investere i Komorerne præsenterer både muligheder og betydelig risiko. Landet, en øgruppe i Det Indiske Ocean, har taget skridt til at forbedre sit investeringsklima, men der er stadig flere udfordringer. Investorer bør tage højde for det juridiske miljø, overholdelseskrav, politisk stabilitet, økonomisk volatilitet og infrastrukturbegrænsninger, når de vurderer muligheder i Komorerne for 2025 og den nærmeste fremtid.
- Juridiske og reguleringsmæssige risici: Den retlige ramme for investeringer styres af Ministeriet for Økonomi, Industri, Investering og Økonomisk Integration, og Investeringsloven fastlægger incitamenter og beskyttelser. Imidlertid kan håndhævelsen af kontrakter og ejendomsretter være inkonsekvent. Det juridiske system er ofte langsomt, og korruption er blevet identificeret som en risiko af offentlige myndigheder. Investorer skal være omhyggelige ved udarbejdelsen af kontrakter og søge lokal juridisk rådgivning, der er bekendt med komorisk lovgivning.
- Overholdelse og gennemsigtighed: Komorerne er medlem af Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) og har foretaget reformer for at bekæmpe hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Ikke desto mindre er overholdelse af internationale standarder stadig en igangværende proces. I 2022 forpligtede Komorerne sig til yderligere at styrke sine rammer mod hvidvaskning af penge (AML) og bekæmpelse af finansiering af terrorisme (CFT), men der er stadig huller i den praktiske håndhævelse og tilsyn.
- Politisk og økonomisk stabilitet: Det politiske miljø i Komorerne kan være ustabilt. Mens folkeafstemningen om forfatningen i 2019 og efterfølgende valg bragte en vis stabilitet, forbliver politisk usikkerhed og sporadiske uroligheder en bekymring. Den økonomiske vækst forventes at forblive beskeden, med BNP-vækst prognoser på 3-4% årligt, ifølge Banque Centrale des Comores, men økonomien er sårbar over for eksterne chok, klimatiske begivenheder og prisudsving i nøglesektorer som vanilje og nelliker.
- Infrastruktur og driftsudfordringer: Infrastrukturunderdimensioner – især inden for transport, energi og digital forbindelse – hæver driftsomkostningerne og komplicerer logistikken. Regeringen har skitseret udviklingsprioriteter i Ministeriet for Planlægning og Regional Udviklings nationale strategier, men udførelsen forbliver langsom og i høj grad afhængig af donorfinansiering.
- Nøgle-statistikker og fremtidsudsigter: Udenlandske direkte investeringsstrømme (FDI) forbliver lave og udgør mindre end $50 millioner årligt i de seneste år, ifølge Banque Centrale des Comores. Regeringen fortsætter med at opfordre investeringer gennem incitamenter såsom skattefordele og toldfritagelser for godkendte projekter. Udsigterne for 2025-2027 er forsigtigt optimistiske, betinget af fremskridt i styring, reguleringsreformer og infrastrukturforbedringer.
Sammenfattende tilbyder Komorerne uudnyttede potentialer, men kræver, at investorer navigerer i et komplekst landskab af juridiske, overholdelses- og driftsrisici. Grundig due diligence og løbende overvågning af det udviklende reguleringsmiljø er væsentlige for at reducere eksponeringen.
Fremtidige udsigter: Fremskrivninger for 2025–2030
Investeringslandskabet i Komorerne mellem 2025 og 2030 er klar til gradvis transformation, understøttet af nylige reguleringsreformer, regionale integrationsbestræbelser og ambitiøse nationale udviklingsplaner. Regeringens Vision 2030-initiativer sigter mod at diversificere økonomien ud over landbrug og remitteringer og målretter sektorer som turisme, fiskeri, vedvarende energi og finansielle tjenester. Vedtagelsen af den nye Investeringskode i 2022, som strømline virksomhederegistreringen, tilbyder skatteincitamenter og garanterer repatriering af overskud, forventes at styrke landets tiltrækningskraft for udenlandske investorer (Regeringen i Unionen for Komorerne).
Nøgle lov og compliance-tiltag udvikler sig også for at tilpasse sig internationale bedste praksisser. Komorerne har gennemført reformer for at forbedre anti-hvidvaskning af penge (AML) og bekæmpelse af finansiering af terrorisme (CFT) rammerne i overensstemmelse med anbefalingerne fra Den Inter-Governmentale Aktionsgruppe mod Hvidvaskning af Penge iVestafrika (GIABA). Desuden er landet medlem af Det Fælles Marked for Øst- og Sydafrika (COMESA), hvilket letter grænseoverskridende investeringer og harmoniserer handelsrelaterede reguleringer (COMESA).
Officielle statistikker viser, at de udenlandske direkte investeringsstrømme (FDI) forbliver beskedne, men er på en opadgående kurve. Ifølge Centralbanken for Komorerne nåede FDI cirka 20 millioner USD i 2023, med fremskrivninger for 2025-2030, der tyder på stabil vækst, efterhånden som infrastrukturprojekter og offentligt-private partnerskaber realiseres. Regeringens fokus på at forbedre erhvervsmiljøet – gennem digitalisering af offentlige tjenester, modernisering af det retlige system og forbedring af ejendomrettigheder – bør yderligere øge investorernes tillid.
Udfordringerne forbliver, herunder begrænset infrastruktur, bureaukratisk forsinkelse og politisk usikkerhed. Men løbende partnerskaber med multilaterale institutioner og målrettede reformer forventes gradvis at mindske disse risici. Udsigterne for 2025-2030 indikerer, at sektorer som økoturisme, bæredygtigt fiskeri og vedvarende energi – især sol- og geotermisk – vil se øgede investeringsmuligheder, støttet af nye lovrammer og internationalt samarbejde (Komorisk Agentur for Vedvarende Energi).
Sammenfattende, mens Komorerne forbliver et grænsemarked med iboende risici, indikerer nylige lovreformer, compliance-forbedringer og regionale integrationsbestræbelser et forsigtigt optimistisk investeringsklima for den kommende periode.
Konklusion og handlingsorienterede næste skridt
At investere i Komorerne i 2025 præsenterer både muligheder og bemærkelsesværdige udfordringer. Nylige lovgivningsreformer og politiske tiltag har signaleret en regeringsintention om at fremme et mere attraktivt miljø for udenlandske direkte investeringer (FDI). Vedtagelsen af den nye Investeringslov, i overensstemmelse med Komorernes Vision 2030-udviklingsdagsorden, giver et rammeværk af garantier for investorer, herunder ligebehandling, repatriering af overskud og beskyttelse mod ekspropriation. Regeringen i Komorerne fortsætter med at prioritere sektorer som turisme, fiskeri, vedvarende energi og landbrug, som forventes at drive økonomisk diversifikation og bæredygtig vækst.
Overholdelse af lokale regler er stadig en kritisk overvejelse. Investorer skal sikre, at de overholder virksomhederegistreringsprotokoller, skatteforpligtelser og sektorspecifikke licenser, som tilses af Komorernes Investeringsfremmeagentur (CIPA) og relevante ministerier. Desuden er anti-korruptions- og anti-hvidvaskningsrammerne blevet styrket i overensstemmelse med internationale standarder, og investorer anbefales at opretholde robuste overholdelsesprogrammer for at imødekomme de stigende forventninger fra både lokale og internationale myndigheder (Centralbanken for Komorerne).
Nøglestatistikker afspejler både den lille størrelse og potentialet i det komoriske marked. BNP-væksten forventes at forblive moderat, med Centralbanken for Komorerne, der forudser vækstrater mellem 2,5% og 3,5% frem mod 2025, drevet af offentlige infrastrukturprojekter og en stigning i private investeringer. Dog forbliver logistiske begrænsninger, begrænset adgang til finansiering og administrative ineffektivitet barrierer, som investorer skal navigere.
Set i fremtiden forventes Komorernes tiltrædelse af internationale konventioner og dens aktive deltagelse i regionale organisationer som Den Indiske Ocean Kommission og Det Fælles Marked for Øst- og Sydafrika (COMESA) at lette større markedsadgang og reguleringsharmonisering. Ikke desto mindre vil politisk stabilitet og fortsat implementering af reformer være afgørende for at opretholde investorernes tillid.
- Udfør omfattende due diligence på sektorspecifikke regler og ejendomserhvervelseslove via officielle kilder, herunder CIPA og relevante ministerier.
- Engager tidligt lokale juridiske- og compliance-rådgivere for at sikre overholdelse af de nyeste investerings-, skatte- og anti-korruptionslove.
- Overvåg opdateringer fra Centralbanken for Komorerne vedrørende finansielle reguleringer, valutakontrol og kapitalkontrol.
- Vurder muligheder inden for prioriterede sektorer identificeret af Regeringen i Komorerne, udnyttende incitamenterne i den nye Investeringslov.
- Udvikl strategier til risikominimering for politiske og operationelle risici, herunder forsikring og lokale partnerskaber.
Afslutningsvis, mens Komorerne tilbyder nye muligheder for investorer i 2025 og fremad, vil succesen afhænge af omhyggelig navigering af det juridiske, reguleringsmæssige og operationelle landskab, samt løbende engagement med officielle myndigheder og overholdelse af de stigende standarder.
Kilder og referencer
- Udenrigsministeriet
- Det Fælles Marked for Øst- og Sydafrika (COMESA)
- Den Inter-Governmentale Aktionsgruppe mod Hvidvaskning af Penge i Vestafrika (GIABA)
