Bosnien & Herzegovina Investeringsguldrmine: Muligheder 2025–2030, Du Ikke Kan Holde Dig Væk Fra

Indholdsfortegnelse

• Sammenfatning: Bosnien-Hercegovinas investeringsklima i 2025
• Nøgleøkonomiske indikatorer og markedstatistik (Kilder: bhas.gov.ba, cbbh.ba)
• Strategiske vækster: Hvor de største muligheder ligger
• Juridisk og reguleringsmæssig ramme for udenlandske investorer (Kilder: fipa.gov.ba, pravosudje.ba)
• Beskatning og incitamenter: Hvad investorer skal vide (Kilder: uino.gov.ba, mft.gov.ba)
• Overholdelse, tilladelser og procedurer for virksomhedens registrering (Kilder: apif.net, fipa.gov.ba)
• Risici, barrierer og hvordan man navigerer i dem
• Case-studier: Nyere store investeringer og succeshistorier (Kilder: fipa.gov.ba, relevante virksomheders hjemmesider)
• ESG, bæredygtighed og krav til virksomheders ansvarlighed
• Fremtidige udsigter: Projiceringer for Bosnien-Hercegovina frem til 2030
• Kilder & Referencer

Sammenfatning: Bosnien-Hercegovinas investeringsklima i 2025

Bosnien-Hercegovina (BiH) i 2025 tilbyder et komplekst, men udviklende investeringsklima, formet af igangværende reguleringsreformer, regionale integrationsbestræbelser og fortsatte politiske udfordringer. Som en potentiel kandidat til EU-medlemskab har BiH taget skridt til at tilpasse sin reguleringsramme til EU-standarder, især inden for områder som offentlig indkøb, bekæmpelse af korruption og finanssektoren. I 2023 fik BiH tildelt kandidatskab af Det Europæiske Råd, hvilket intensiverede reformmomentumet og åbnede nye veje for udenlandske direkte investeringer (FDI) Direktoratet for Europæisk Integration af Bosnien-Hercegovina.

Det juridiske miljø for investorer er præget af en decentraliseret struktur bestående af Føderationen Bosnien-Hercegovina, Republika Srpska og Brčko-distriktet. Hver enhed har sine egne love om udenlandske investeringer, virksomhedens registrering og beskatning, hvilket fører til administrativ kompleksitet, men også konkurrencedygtige incitamenter. Udenlandske investorer får national behandling, og der er ingen generelle restriktioner på udenlandsk ejerskab, selvom sektorspecifikke begrænsninger kan gælde i områder som forsvar og naturressourcer Agenturet for Fremme af Udenlandske Investeringer i Bosnien-Hercegovina.

Nøgleoverholdelseskrav for investorer inkluderer registrering hos enhedsniveau domstole, skattemyndigheder og sektorregulatorer. Gennemførelsen af anti-hvidvaskningslovgivning (AML) og lovgivning mod korruption er blevet styrket, med 2023-loven om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terroraktiviteter, der tilpasser lokale regler mere nært til EU-normer. Bosnia og Hercegovina har desuden etableret et netværk af bilaterale investeringsaftaler (BITs) og er medlem af Det Internationale Center for Løsning af Investeringskonflikter (ICSID), hvilket giver yderligere juridisk beskyttelse for udenlandsk kapital.

Statistisk set nåede FDI strømmen ind i BiH cirka EUR 850 millioner i 2023, med fremstillings-, energi- og banksektoren som førende sektorer. Landets BNP forventes at vokse med omkring 2,8 % i 2025, støttet af eksportfokuserede industrier og infrastrukturudvikling fra Centralbanken i Bosnien-Hercegovina.

På trods af positive tendenser skal investorer navigere langsomme administrative procedurer, fragmenteret styring og fortsatte udfordringer med retsreformer. Dog tyder forpligtelserne til EU-tiltrædelsesvejen, fortsatte reguleringsforbedringer og nærhed til europæiske markeder på et forsigtigt optimistisk syn på investeringsvækst i BiH frem til 2025 og derudover.

Nøgleøkonomiske indikatorer og markedstatistik (Kilder: bhas.gov.ba, cbbh.ba)

Bosnien-Hercegovina (BiH) præsenterer et komplekst investeringsmiljø, formet af sin økonomiske overgang efter konflikten, igangværende strukturelle reformer og integrationsbestræbelser med europæiske markeder. Seneste data indikerer gradvis økonomisk genopretning med moderate vækstmuligheder, på trods af vedholdende udfordringer relateret til reguleringskompleksitet og politisk fragmentering.

• Bruttonationalprodukt (BNP): Ifølge de seneste tilgængelige data fra Agenturet for Statistik i Bosnien-Hercegovina, nåede landets BNP i 2023 cirka BAM 43,6 milliarder (ca. EUR 22,3 milliarder), hvilket markerer en reel vækstrate på 2,7 %. Projiceringer for 2025 tyder på BNP-vækstrater mellem 2,5 % og 3,0 %, i overensstemmelse med regionale tendenser og støttet af forbrug, remitteringer og beskeden eksportpræstation.
• Inflation og pengepolitik: Årlige inflationssatser, rapporteret af Centralbanken i Bosnien-Hercegovina, toppede i 2022, men stabiliserede sig omkring 4,1 % i 2023. Valutabordet forbliver på plads og binder den konvertible mark (BAM) til euroen, hvilket fortsat sikrer pengepolitisk stabilitet og investorernes tillid.
• Udenlandske direkte investeringer (FDI): FDI-strømningerne genvandt sig i 2023, nåede BAM 1,5 milliarder (ca. EUR 765 millioner), med fremstillings-, bank- og ejendomsektorerne, der tiltrækker mest kapital. De vigtigste investorer stammer fra Østrig, Slovenien, Rusland og Tyrkiet. Agenturet for Statistik i Bosnien-Hercegovina rapporterer, at FDI som andel af BNP forbliver moderat, med udsigten til 2025 betinget af fortsatte reformer, infrastrukturudvikling og EU-tiltrædelsesdynamik.
• Besættelse og arbejdsmarked: Officielle tal indikerer, at arbejdsløsheden var cirka 15,7 % i 2023, med ungdomsarbejdsløshed betydeligt højere. Arbejdsmarkedet er præget af vedholdende færdigheds mismatch og en betydelig uformel sektor, selvom gradvise forbedringer forventes, efterhånden som den økonomiske aktivitet genvinder sig, og arbejdskraftens mobilitet øges.
• Handel og eksterne konti: BiH har et strukturelt handelsunderskud, med varer, der eksporteres for i alt BAM 15,1 milliarder og importerede BAM 25,7 milliarder i 2023. EU forbliver hovederhandelspartneren og står for over 70 % af såvel eksport som import. Handelsintegration fremmes gennem stabiliserings- og associeringsaftale mekanismer.

Ser vi fremad, vil Bosnien-Hercegovinas investeringsklima i 2025 afhænge af tempoet for juridisk harmonisering, infrastrukturinvesteringer og tilpasning til EU-standarder. På trods af den makroøkonomiske modstandskraft bør investorer nøje overvåge reguleringsreformer og politiske udviklinger.

Strategiske vækster: Hvor de største muligheder ligger

Bosnien-Hercegovina (BiH) præsenterer et overbevisende landskab for investorer i 2025, med strategiske vækster, der opstår blandt reguleringsreformer og gradvis økonomisk modernisering. Landets investeringsklima er formet af dets aspirationer om EU-integration og fortsat tilpasning til internationale standarder, hvilket driver muligheder i udvalgte industrier.

• Energi og vedvarende energikilder: BiH besidder betydeligt vandkraftpotentiale, der står for næsten 40 % af sin elproduktion, med yderligere uudnyttede ressourcer inden for vind og sol. Regeringen har prioriteret energidiversifikation og effektivitet ved at vedtage loven om energi og regulering af energihandlinger i Føderationen BiH og tilsvarende rammer i Republika Srpska. Den nationale strategi for 2025-2027 understreger investeringsincitamenter for vedvarende energikilder, modernisering af elnettet og grænseoverskridende energihandel, i overensstemmelse med EU’s grønne aftale (Direktoratet for Europæisk Integration).
• Fremstillings- og eksportindustrier: Med konkurrencefordel i arbejdsomkostninger og adgang til både EU- og CEFTA-markederne fortsætter BiHs lette fremstillingssektor – især bilkomponenter, metalbehandling og tekstiler – med at tiltrække FDI. I 2023 bidrog fremstillingen med over 22 % til BiHs BNP, og den industrielle produktion forventes at vokse med 3,5 % årligt frem til 2027 (Agenture for Statistik i Bosnien-Hercegovina). Regeringsstøttede industriområder tilbyder strømlinede tilladelser og skatteincitamenter under loven om incitamenter for udvikling af små og mellemstore virksomheder.
• Turisme og gæstfrihed: BiHs naturlige skønhed og kulturarv har drevet tocifret vækst i turistankomster og overgået 1,7 millioner udenlandske besøgende i 2023. Regeringens turistudviklingsstrategi for 2023-2027 søger at styrke infrastruktur, digitalisering og bæredygtig turisme med investeringsmuligheder i øko-resorts, sundhedsturisme og eventyrrejser (Føderalministerium for Miljø og Turisme).
• Informationsteknologi og startups: IT-sektoren vokser hurtigt, understøttet af en ung, kvalificeret arbejdsstyrke og regeringens digitale transformationspolitikker. Ministeriet for Videnskabelig og Teknologisk Udvikling, Højere Uddannelse og Informationssamfundet i Republika Srpska og kantonspecifikke initiativer tilbyder tilskud og inkubationssupport, med IT-eksport stegende med 15 % årligt.

Investorer skal navigere i et komplekst juridisk miljø, med både enhedsniveau og statslige reguleringer, men nylige reformer har forbedret virksomhedens registrering, licensering og beskyttelse af udenlandsk ejerskab. Fortsat tilpasning til EU-acquis og anti-korruptionsindsatser forventes at forbedre forudsigelighed og investorernes tillid frem til 2025 og derudover (Ministeriet for Udenrigsanliggender i Bosnien-Hercegovina).

Juridisk og reguleringsmæssig ramme for udenlandske investorer (Kilder: fipa.gov.ba, pravosudje.ba)

Bosnien-Hercegovina (BiH) opretholder et juridisk og reguleringsmæssigt miljø, der generelt er åbent for udenlandske investorer, understøttet af nationale love og internationale aftaler. Loven om politik for udenlandske direkte investeringer, vedtaget i 1998 og derefter ændret, garanterer lige rettigheder for udenlandske og indenlandske investorer, herunder ret til fri overførsel af overskud til udlandet, beskyttelse mod nationalisering undtagen i offentlighedens interesse (med kompensation) og adgang til domstole og voldgift i tilfælde af konflikter. Der er ingen begrænsninger for udenlandsk ejerskab, undtagen i sektorer vedrørende forsvar, medier og naturressourcer, som kan være genstand for yderligere kontrol eller licenskrav (Agenturet for Fremme af Udenlandske Investeringer i Bosnien-Hercegovina).

BiHs komplekse administrative struktur – bestående af stat, to enheder (Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska) samt Brčko-distriktet – betyder, at investorer skal navigere i et lagdelt retssystem. Hver enhed har sine egne love om selskaber, skatter, arbejdskraft og fast ejendom, selvom harmoniseringsbestræbelserne fortsætter. Registreringsprocesser er blevet strømlinet i de senere år, hvilket reducerer den gennemsnitlige tidsfrist for virksomhedens registrering til under to uger i de fleste jurisdiktioner. Udenlandske investorer kan etablere fuldt ejede virksomheder, filialer og repræsentationskontorer og har ret til de samme ejendomrettigheder som lokale, herunder erhvervelse af fast ejendom til erhvervsmæssige formål (Agenturet for Fremme af Udenlandske Investeringer i Bosnien-Hercegovina).

Overholdelseskrav i BiH inkluderer registrering hos den kompetente domstol, skattemyndigheder og relevante sektorregulatorer. Retsvæsenets effektivitet er stadig en bekymring, da kommercielle tvister nogle gange oplever lange behandlingsfrister. Dog har indførelsen af elektronisk sagsbehandling og igangværende retsreformer vist gradvise forbedringer i gennemsigtighed og behandlingstider (Højesterets og Anklagemyndighedens Råd for Bosnien-Hercegovina).

Statistisk set har strømmen af udenlandske direkte investeringer vist moderat, men robust vækst, med netto FDI, der nåede over EUR 500 millioner i 2023, og udsigten for 2025-2027 forbliver forsigtigt optimistisk, betinget af fortsatte reformer og fremskridt i EU-tiltrædelsen. Fortsat harmonisering af love, digitalisering af administrative procedurer og bestræbelser på at styrke retsstatsprincippet forventes at forbedre investeringsklimaet i de kommende år (Agenturet for Fremme af Udenlandske Investeringer i Bosnien-Hercegovina).

Beskatning og incitamenter: Hvad investorer skal vide (Kilder: uino.gov.ba, mft.gov.ba)

Investorer, der overvejer Bosnien-Hercegovina (BiH) i 2025, vil finde en skatte-ramme kendetegnet ved relativt lave satser, et udviklende incitamentslandskab og igangværende tilpasning til europæiske standarder. Landet opererer under et decentralt system, hvor skattereglerne administreres på stats-, enheds- (Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska) og Brčko-distriktniveau. De vigtigste skatter, der påvirker investorer, inkluderer selskabsskat (CIT), moms (VAT) og personskat, med visse sektor- og regionsspecifikke incitamenter tilgængelige.

Den standard selskabsskatte-sats er 10 % på tværs af landet – en af de laveste i Europa. Den skattepligtige indkomst inkluderer alle verdensomspændende indkomster for bosiddende virksomheder, mens ikke-bosiddende kun beskattes af deres indkomst, der stammer fra Bosnien. Tab, der kan fremføres, er tilladt i op til fem år. Moms-satsen er 17 %, gældende for de fleste varer og tjenester, med visse undtagelser for eksport og specifikke aktiviteter. Momsregistrering er obligatorisk for virksomheder, hvis omsætning overstiger BAM 50.000 årligt (ca. EUR 25.500) (Indirekte Skatteautoritet i Bosnien-Hercegovina).

Skatteoverholdelse har set forbedringer i digitalisering, med e-indberetning og onlinebetalingssystemer, der i stigende grad er tilgængelige, men investorer bør være forberedt på procedurmæssig kompleksitet, især på grund af forskelle mellem de to enheder. Regelmæssige rapporterings- og betalingsfrister gælder, og transfer pricing-regler kræver dokumentation for transaktioner mellem nærtstående parter, i overensstemmelse med OECD-standarder. Dobbeltbeskatningsaftaler er i kraft med over 40 lande, hvilket reducerer kildeskatte-satser på udbytter, renter og royalties i mange tilfælde (Finansministeriet i Bosnien-Hercegovina).

Incitamenter for investorer i 2025 fastsættes i høj grad af enhedsregeringerne. Disse inkluderer undtagelser eller reduktioner på selskabsskat for fortjenester reinvesteret i produktionsaktiver, tilskud eller subsidier til beskæftigelse, samt told eller moms-undtagelser for visse importerede udstyr. For eksempel tilbyder Føderationen Bosnien-Hercegovina en femårig skatteferie for investeringer der overstiger BAM 20 millioner (ca. EUR 10,2 millioner), forudsat at investeringen skaber mindst 50 nye jobs. Frie zoner tilbyder også favorable afgifts- og toldordninger for kvalificerede operationer (Indirekte Skatteautoritet i Bosnien-Hercegovina).

Udsigten til 2025 og de kommende år forventer yderligere harmonisering af skatte- og incitamentspolitikker med EU-standarder, især efterhånden som BiH avancerer sin EU-tiltrædelsesproces. Investorer bør overvåge lovgivningsændringer, da reformer kan påvirke overholdelseskrav og tilgængeligheden af incitamenter. Proaktiv kontakt med lokale skattemyndigheder anbefales for at sikre opdateret overholdelse og maksimere potentielle fordele.

Overholdelse, tilladelser og procedurer for virksomhedens registrering (Kilder: apif.net, fipa.gov.ba)

At investere i Bosnien og Hercegovina (BiH) kræver navigering i et specifikt regulerings- og overholdelseslandskab, der er formet af landets administrative struktur og bestræbelser på at tilpasse sig EU. Processen styres af både stats- og enhedslovgivning, med betydelige roller spillet af Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska samt Brčko-distriktet. Investorer skal overholde lokale love om virksomhedsetablering, tilladelser og sektorspecifikke reguleringer.

For at etablere en forretningspræsen, følger udenlandske og indenlandske investorer generelt de samme procedurer. Registrering af virksomheder er centraliseret gennem enheds-niveau forretningsregistreringsmyndigheder. I Føderationen BiH håndteres processen af Agenturet for Intermediary, IT og Finansielle Tjenester (APIF), mens APIF også fungerer som det officielle register i Republika Srpska. Procedurer inkluderer reservation af virksomhedens navn, indsendelse af stiftelsesdokumenter, registrering hos skattemyndighederne og tilmelding af medarbejdere til sociale sikringssystemer. Fra 2025 er nylige reformer reduceret procedursteg og tidslinjen for virksomhedens registrering, med de fleste registreringer, der tager 5-10 arbejdsdage, afhængigt af virksomhedens strukturens kompleksitet.

Tilladelser er ofte sektorspecifikke. Bygge-, miljø- og drifttilladelser gives af kommunale eller kantonale myndigheder, afhængigt af virksomhedsplacering og aktivitet. For eksempel skal virksomheder involveret i fremstilling, infrastruktur eller udvindingsindustrier sikre miljøvurderinger og relevante sektortilladelser, før de kan påbegynde aktiviteter. Processen er beskrevet i detaljer af Agenturet for Fremme af Udenlandske Investeringer i Bosnien-Hercegovina (FIPA), som giver vejledning og opdaterede checklister for udenlandske investorer.

Overholdelsesforpligtelser omfatter anti-hvidvaskning (AML), skatregistrering og regelmæssig finansiel rapportering. Alle virksomheder skal registrere sig for moms (VAT), hvis deres årlige omsætning overstiger den lovbestemte grænse og skal indsende årlige finansielle erklæringer. BiH har gjort fremskridt med at integrere sit reguleringsmiljø med EU-standarder, især i forhold til gennemsigtighed og virksomhedsledelse.

• Virksomhedsregistrering tager typisk 5-10 arbejdsdage i begge enheder.
• Fra 2025 har digitaliseringsinitiativer forenklet dokumentindsendelse og tilladelsesansøgning.
• Alle udenlandske investeringer skal notificeres, men der er ingen generelle restriktioner for udenlandsk ejerskab, undtagen i forsvars-, medier- og visse ejendomsejerskabs tilfælde.
• Igennemgående reformer forventes at strømline overholdelse og reducere administrative byrder i de kommende år.

Investorer opfordres til at konsultere FIPA og APIF for opdateret vejledning om sektorspecifikke tilladelser og overholdelsesforpligtelser, da lovgivningsrammen er underlagt fortsat harmonisering med EU-direktiver.

Risici, barrierer og hvordan man navigerer i dem

At investere i Bosnien-Hercegovina (BiH) i 2025 præsenterer en dynamisk gruppe af risici og barrierer formet af landets komplekse politiske landskab, reguleringsmiljø og udviklende juridiske rammer. At forstå disse udfordringer – og strategier til at navigere i dem – er essentielt for potentielle investorer.

• Politisk og administrativ kompleksitet: BiHs unikke forfatningsmæssige arrangement, fastsat ved Daytonfredsaftalen, opdeler landet i to enheder (Føderationen BiH og Republika Srpska) plus Brčko-distriktet. Hver har sin egen regering, retssystem og reguleringsmyndigheder, hvilket resulterer i overlappende jurisdiktioner og reguleringsfragmentering. Denne kompleksitet kan forsinke beslutningsprocessen, komplicere virksomhedens registrering og skabe usikkerhed vedrørende gældende love og procedurer (Direktoratet for Europæisk Integration af Bosnien-Hercegovina).
• Juridiske og reguleringsmæssige risici: Investeringsklimaet reguleres af nationale love som loven om udenlandske investeringer og enhedsniveau-regulativer. Selvom disse love generelt garanterer national behandling for udenlandske investorer og tillader fuld udenlandsk ejerskab, kan inkonsekvent håndhævelse og hyppige lovændringer udgøre compliance-udfordringer. Investorer skal omhyggeligt følge opdateringer og harmoniseringsbestræbelser, især dem, der tilpasser lokale love til EU-standarder (Justitsministeriet i Bosnien-Hercegovina).
• Retssystemets effektivitet og korruption: Retssystemet i BiH opfattes ofte som langsomt og genstand for politisk indflydelse, hvilket kan påvirke håndhævelsen af kontrakter og konfliktløsning. Korruption forbliver en bekymring, især inden for offentlig indkøb og administrative processer, som bemærket af lokale anti-korruptionsmyndigheder og internationale overvågningsorganer (Agenturet for Forebyggelse af Korruption og Koordinering i Bekæmpelsen af Korruption). Investorer rådes til at gennemføre grundig due diligence og søge lokal juridisk ekspertise.
• Overholdelse og licensering: Virksomhedslicens- og tilladelsesprocesserne varierer mellem Føderationen, Republika Srpska og Brčko-distriktet, hvilket nogle gange kræver interaktion med flere myndigheder. Investorer bør sætte sig ind i enhedsspecifikke krav og udnytte lokale professionelle tjenesteudbydere til at strømline overholdelse (Regeringen i Føderationen Bosnien-Hercegovina, Regeringen i Republika Srpska).
• Valutaudveksling og repatriering: BiH opretholder en valutabordordning med euroen, hvilket sikrer relativ valutastabilitet. Der er ingen juridiske begrænsninger for repatriering af overskud, men investorer bør forblive opmærksomme på potentielle administrative forsinkelser og rapporteringsregler håndhævet af Centralbanken (Centralbanken i Bosnien-Hercegovina).

Udsigt og navigationsstrategier (2025 & Fremover): På trods af disse barrierer fortsætter BiH gradvise reformer med sigte på EU-tiltrædelse og reguleringsharmonisering. Investorer bør overvåge fremskridt inden for retsstatsprincippet, anti-korruptionsforanstaltninger og administrativ strømlining. At engagere anerkendte lokale advokater, opretholde robuste compliance-programmer og etablere relationer med både statslige og enhedsmæssige myndigheder er fornuftige måder at reducere risici og udnytte fremvoksende muligheder i BiH.

Case-studier: Nyere store investeringer og succeshistorier (Kilder: fipa.gov.ba, relevante virksomheders hjemmesider)

Bosnien-Hercegovina (BiH) har tiltrukket flere bemærkelsesværdige udenlandske direkte investeringer (FDI) i de seneste år, hvilket afspejler både landets voksende appel og regeringens bestræbelser på at strømline procedurer for internationale investorer. Agenturet for Fremme af Udenlandske Investeringer i Bosnien-Hercegovina (FIPA) fremhæver, at FDI-strømme nåede over €600 millioner i 2023, med projiceringer, der indikerer fortsat vækst frem til 2025, især inden for fremstilling, energi og IKT-sektorerne.

Et fremtrædende eksempel er udvidelsen af den tyske leverandør Prettl, der åbner en stor kabelfabrik i Živinice i 2023. Denne investering, der overstiger €10 millioner, skabte over 300 job og udnyttede BiHs kvalificerede arbejdsstyrke og adgang til EU-markeder. Tilsvarende fortsatte Messer Group, en førende producent af industrigasser, med at udvide sine aktiviteter i BiH med nye produktionslinjer og logistikcentre, hvilket positionerede landet som et regionalt forsyningscenter.

I sektoren for vedvarende energi markerede 2024-idriftsættelsen af vindmølleparken “Jelovača” på 50 MW af Imepower og partnere et betydeligt milepæl for grøn investering i BiH. Projektet, understøttet af gunstige reguleringsincitamenter og strømlinet tilladelse, viser regeringens engagement i EU’s Grønne Agenda og tiltrækning af bæredygtige investeringer.

IKT og outsourcing har også set nylig succes. Authority Partners, et US-baseret softwarefirma, udvidede sit udviklingscenter i Sarajevo i 2024 og fremhævede landets konkurrencedygtige talentpulje og forbedrede digitale infrastruktur. Virksomhedens vækst afspejler en bredere tendens af internationale firmaer, der udnytter BiHs omkostningseffektive og kvalificerede arbejdsstyrke.

Flere af disse investeringer har haft fordel af juridiske reformer vedtaget i 2023 og 2024, herunder loven om udenlandske direkte investeringer og harmonisering af sektorregeringer til EU-standarder. Disse ændringer har reduceret administrative barrierer, forbedret investorbeskyttelsen og forbedret overholdelsen af kravene vedrørende bekæmpelse af hvidvaskning af penge, som fremhævet af FIPA.

Ser vi fremad til 2025 og derudover, overvåger investorer nøje de fortsatte reformer, infrastrukturprojekter – såsom Corridor Vc motorvejen – og politisk stabilitet som nøglefaktorer for fremtidige investeringer. Succeshistorierne indtil videre understreger potentialet for yderligere FDI-vækst, da Bosnien-Hercegovina fortsætter sin vej mod EU-integration og reguleringsmodernisering.

ESG, bæredygtighed og krav til virksomheders ansvarlighed

Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) principper og bredere bæredygtighedskrav bliver i stigende grad relevante for investorer i Bosnien-Hercegovina (BiH), især i konteksten af landets aspiration om at tilpasse sig europæiske standarder. I de seneste år har BiH taget skridt til at harmonisere sine juridiske og reguleringsrammer med EU-direktiver, med målbare implikationer for virksomheders ansvarlighed og ESG-overholdelse.

Den juridiske ramme for ESG og bæredygtighed i BiH drives primært af miljø- og arbejdsret ved både stat- og enhedsniveau. Loven om miljøbeskyttelse i Føderationen Bosnien-Hercegovina og loven om miljøbeskyttelse i Republika Srpska kræver, at virksomheder skal opnå miljøtilladelser, gennemføre miljøvurderinger (EIAs) og implementere foranstaltninger for at forebygge eller mindske negative miljøeffekter. Disse krav håndhæves i stigende grad, især for projekter indenfor energi, infrastruktur og udvindingsindustrier. Derudover er Bosnien-Hercegovina part i Aarhuskonventionen, der sikrer offentlig deltagelse og gennemsigtighed i miljøanliggender (Ministeriet for Udenrigshandels og Økonomiske Forhold i Bosnien-Hercegovina).

På sociale og ledelsesmæssige områder fastsætter statsloven om selskaber og enhedsniveau arbejdslove arbejdsgivernes forpligtelser vedrørende arbejdsmiljøsikkerhed, anti-diskrimination og medarbejderrettigheder. I 2024–2025 har nye ændringer været under diskussion for yderligere at tilpasse arbejdsstandarder og anti-korruptionsforanstaltninger til EU-acquis, hvilket potentielt hæver overholdelseskravene for investorer i de kommende år (Justitsministeriet i Bosnien-Hercegovina).

Mens ESG-rapportering endnu ikke er obligatorisk for de fleste virksomheder, har Værdipapirkommissionen for Føderationen Bosnien-Hercegovina og værdipapirkommissionen for Republika Srpska udsendt vejledning, der opfordrer børsnoterede virksomheder til at offentliggøre væsentlige ikke-finansielle oplysninger. Denne tendens forventes at accelerere, især for virksomheder, der søger udenlandske investeringer eller grænseoverskridende noteringer.

• BiH rangerer 64. ud af 180 på 2023 Corruption Perceptions Index, hvilket indikerer vedholdende styringsudfordringer (Transparency International).
• Omkring 50 % af landets energi kommer fra kul, men regeringen har forpligtet sig til at øge brugen af vedvarende energi i henhold til Energy Community Treaty (Energy Community).

Ser vi fremad til 2025 og ud over, vil ESG og bæredygtighedscompliance blive stadig mere central for investorer i BiH. Tilpasning til EU-standarder, nærmere undersøgelse af miljøpåvirkninger og den gradvise introduktion af ESG-overholdelsesforpligtelser forventes. Investorer bør overvåge udviklende love og proaktivt adoptere bedste praksis i virksomheders ansvarlighed for at sikre langsigtet succes og reguleringsoverholdelse.

Fremtidige udsigter: Projiceringer for Bosnien-Hercegovina frem til 2030

Bosnien-Hercegovina (BiH) befinder sig på en afgørende fase i sin økonomiske og investeringstrajectory, da det nærmer sig 2025 og ser frem til 2030. Landets strategiske placering i Sydøsteuropa, igangværende økonomiske reformer og gradvis tilpasning til EU-standarder former dets investeringsklima. I 2023 voksede BiHs BNP med cirka 2,5 %, med prognoser der tyder på moderat, men stabil vækst i løbet af årtiet, forudsat at reformer fortsætter, og regional stabilitet består (Centralbanken i Bosnien-Hercegovina).

Nøglesektorer der tiltrækker udenlandske direkte investeringer (FDI) inkluderer fremstilling, energi (især vedvarende), turisme og informationsteknologi. Landets FDI-strømninger beløb sig til €547 millioner i 2023, hvilket afspejler en genopretning fra pandemirelaterede nedgange og en voksende investorinteresse for BiHs ressourcer og arbejdsmarked (Agenturet for Fremme af Udenlandske Investeringer i Bosnien-Hercegovina). Med det globale fokus på energiovergang er BiHs betydelige vandkraft- og solpotentiale forventet at tiltrække øget kapital, især efterhånden som nye incitamenter og offentlige-private partnerskaber (PPP) implementeres.

Juridisk set fortsætter BiH med at harmonisere sine investeringslove og forretningspraksis med EU-standarder. Loven om udenlandske direkte investeringer giver lige behandling for udenlandske og indenlandske investorer, garanterer mod ekspropriation og muliggør fri overførsel af overskud til udlandet. Investorer skal dog navigere i et komplekst reguleringsmiljø, da kompetencerne er opdelt mellem staten, to enheder (Føderationen BiH og Republika Srpska) samt Brčko-distriktet. Dette decentrale system kan føre til forskelle i skattesatser, incitamenter og overholdelseskrav, hvilket understreger vigtigheden af grundig due diligence og lokal juridisk rådgivning (Advokatforeningen i Føderationen Bosnien-Hercegovina).

BiHs EU-kandidaturstatus, tildelt i december 2022, sætter en klar retning for reformer inden for juridiske, finansielle og anti-korruptionsdomæner. Landet forventes at accelerere sine bestræbelser på at styrke retsstatsprincippet, forbedre gennemsigtigheden i offentlige udbud og strømline virksomhedens registreringsprocesser frem til 2030 (Delegationen for Den Europæiske Union til Bosnien-Hercegovina). Overholdelse af anti-hvidvaskning og anti-korruption foranstaltninger overvåges af dedikerede agenturer og vil forblive i fokus, da BiH søger at forbedre sin rang på internationale indekser.

Ser vi fremad, er udsigten for investering i Bosnien-Hercegovina forsigtigt optimistisk. Succes afhænger af hastigheden for institutionelle reformer, infrastrukturopgraderinger og integration med bredere europæiske økonomiske netværk. Investorer anbefales at overvåge lovgivningsmæssige udviklinger, sektorspecifikke incitamentsprogrammer og regionale samarbejdsinitiativer, der sandsynligvis vil forme investeringsmiljøet frem til 2030.

Kilder & Referencer

• Direktoratet for Europæisk Integration af Bosnien-Hercegovina
• Agenturet for Fremme af Udenlandske Investeringer i Bosnien-Hercegovina
• Føderalministerium for Miljø og Turisme
• Højesterets og Anklagemyndighedens Råd for Bosnien-Hercegovina
• Indirekte Skatteautoritet i Bosnien-Hercegovina
• Prettl
• Messer Group
• Authority Partners
• Værdipapirkommissionen for Føderationen Bosnien-Hercegovina
• Delegationen for Den Europæiske Union til Bosnien-Hercegovina