Beskatning af Danske Holdingselskaber i 2025: Omfattende Analyse af Reguleringsændringer, Skattefordele og Strategiske Implikationer for Investorer og Virksomheder

• Ledelsesresumé: Nøglefunden og Udsigt for 2025
• Reguleringslandskab: Nylige Ændringer i Beskatning af Danske Holdingselskaber
• Sammenlignende Skattesatser og Incitamenter: Danmark vs. Andre EU-jurisdiktioner
• Beskatning af Udbytte og Kildeskatteregler: Opdateringer for 2025
• Substancekrav og Antiskattetricksforanstaltninger
• Skatteplanlægningsstrategier for Danske Holdingselskaber
• Case Studier: Virkelige Anvendelser og Resultater
• Indvirkning af Internationale Skattereformer (OECD, EU-direktiver)
• Overholdelsesudfordringer og Risikoreduktion
• Fremtidige Tendenser: Forudsigelser om Udviklinger i Beskatning af Danske Holdingselskaber
• Appendiks: Nøgledatatabeller og Reguleringsreferencer
• Kilder & Referencer

Ledelsesresumé: Nøglefunden og Udsigt for 2025

Det danske holdingselskabsskatteregime forbliver et af de mest attraktive i Europa for multinationale grupper, drevet af en kombination af favorable participationsfrihedsregler, konkurrencedygtige selskabsskattesatser og et robust netværk af dobbeltbeskatningstraktater. Fra 2025 opretholder Danmark en standard selskabsskatteprocent på 22%, uden lokale eller regionale tillæg, hvilket sikrer landets position som en stabil og forudsigelig jurisdiktion for holdingsstrukturer PwC Danmark.

Nøglefunden for 2025 fremhæver følgende:

• Participationsfrihed: Danske holdingselskaber nyder godt af en fuld undtagelse på udbytter og kapitalgevinster fra kvalificerede datterselskaber, både nationale og udenlandske, forudsat at visse ejerskabsgrænser (typisk 10 % eller derover) og antiskatteunddragelsesbetingelser er opfyldt. Dette gør stadig Danmark til en foretrukken placering for regionale og globale holdingsstrukturer KPMG Danmark.
• Kildeskatteudviklinger: Mens Danmark generelt pålægger en kildeskat på 27 % på udgående udbytter, reduceres dette til 0 % for betalinger til EU/EEA-moderfirmaer og under mange dobbeltbeskatningstraktater, forudsat at antiskatteunddragelsesregler tilfredsstilles. Nylige domstolsafgørelser og lovgivningsopdateringer i 2024 har yderligere præciseret anvendelsen af kravene om reel ejer, hvilket øger sikkerheden for internationale investorer KPMG Danmark.
• Substance og Antiskattetricks: Danske myndigheder har intensiveret granskningen af substancekrav og hovedformålstest (PPT) i overensstemmelse med OECD BEPS-anbefalinger. I 2025 forventes holdingselskaber at demonstrere ægte økonomisk aktivitet og beslutningstagning i Danmark for at nyde godt af lettelser under skatteaftaler og EU-direktiver Deloitte Danmark.
• Udsigt til 2025: Den danske regering har signaleret, at der ikke vil være større ændringer i holdingselskabsskatteregimet for 2025, men vil i stedet fokusere på overholdelse og håndhævelse af antiskatteunddragelse. Den fortsatte overensstemmelse med EU-direktiver og OECD-standarder forventes, hvilket sikrer, at Danmark forbliver en konkurrencedygtig og overholdelsesvenlig jurisdiktion for holdingsaktiviteter EY Danmark.

Afslutningsvis tilbyder Danmarks holdingselskabsbeskatningsramme i 2025 betydelige fordele for international strukturering, forudsat at virksomheder overholder substance- og antiskatteunddragelseskrav. Regimets stabilitet og klarhed forventes at opretholde Danmarks appel for hovedkvarter og investeringsplatforme for multinationale grupper.

Reguleringslandskab: Nylige Ændringer i Beskatning af Danske Holdingselskaber

Det regulatoriske landskab for beskatning af danske holdingselskaber har gennemgået mærkbare ændringer i de senere år, med flere opdateringer, der træder i kraft fra 2024 og ind i 2025. Disse reformer har primært til formål at tilpasse dansk skattemyndighed med de udviklende EU-direktiver, fremme transparens og begrænse skatteundgåelse. De mest betydningsfulde nylige ændringer omfatter ændringer i participationsfrihedsregimet, antihybridregler og kildeskatteelementer.

En af de væsentlige opdateringer er stramningen af reglerne for participationsfrihed. Tidligere kunne danske holdingselskaber drage fordel af skattefritagelser på udbytter og kapitalgevinster fra kvalificerede datterselskaber, forudsat at visse ejerskabsgrænser og substancekrav blev opfyldt. Men fra 2024 har den danske regering indført strengere substancekrav, der kræver, at holdingselskaber demonstrerer ægte økonomisk aktivitet i Danmark for at kvalificere sig til disse fritagelser. Dette skridt er i overensstemmelse med EU’s Anti-Tax Avoidance Directive (ATAD) og har til formål at forhindre brugen af skaldede selskaber til skatteplanlægningsformål (Dansk Skatteministerium).

Derudover har Danmark yderligere styrket sine antihybrid mismatchregler, som sigter mod ordninger, der udnytter forskelle i skattebehandling mellem jurisdiktioner. De opdaterede regler, der træder i kraft fra januar 2024, udvider omfanget af hybridmismatches, der dækkes, og indfører mere strenge dokumentationskrav for holdingselskaber, der er involveret i grænseoverskridende strukturer. Disse ændringer er designet til at lukke smuthullerne, der tidligere har været tilladt for dobbelt ikke-beskatning eller skatteudskydelse (OECD).

Kildeskatteforpligtelser er også blevet revideret. De danske skattemyndigheder kræver nu mere omfattende rapportering og dokumentation for udgående udbyttebetalinger, især til ikke-EU eller ikke-traktats jurisdictioner. Formålet er at sikre, at fritagelser for kildeskat kun gives, hvor den begunstigede ejer af udbyttet klart kan identificeres og opfylder de nødvendige substancekriterier. Dette er en del af en bredere indsats for at bekæmpe udbytteudvanding og skatteundgåelse (Dansk Skattemyndighed).

Disse regulatoriske ændringer har betydelige konsekvenser for både eksisterende og potentielle holdingselskabsstrukturer i Danmark. Multinationale grupper anbefales at gennemgå deres danske holdingsarrangementer for at sikre overholdelse af de nye substance-, dokumentations- og rapporteringskrav. Manglende tilpasning kan resultere i tab af skattefordele og øget granskning fra danske og EU skattemyndigheder.

Sammenlignende Skattesatser og Incitamenter: Danmark vs. Andre EU Jurisdiktioner

Danske holdingselskaber er et populært redskab for internationale investorer på grund af Danmarks gunstige skatteregime, især sammenlignet med andre EU-jurisdiktioner. I 2025 forbliver den danske selskabsskatteprocent på 22 %, hvilket er konkurrencedygtigt i EU-sammenhæng. Den sande tiltrækningskraft ved danske holdingselskaber ligger dog i de specifikke skattefritagelser og incitamenter, der er tilgængelige for holdingsaktiviteter.

Et centralt træk er participationsfrihedregimet. I henhold til dansk lovgivning er udbytter og kapitalgevinster, der modtages af et dansk holdingselskab fra kvalificerede aktier i både danske og udenlandske datterselskaber, generelt fritaget for dansk beskatning. For at kvalificere sig skal datterselskabet være underlagt beskatning i sit hjemland, og det danske selskab skal eje mindst 10 % af aktierne i mindst et år. Denne fritagelse gælder uanset om datterselskabet er beliggende inden for eller uden for EU, forudsat at det ikke er hjemmehørende i en blacklisted jurisdiktion (Dansk Skatteministerium).

I modsætning til nogle EU-lande pålægger Danmark ikke kildeskat på udgående udbytter betalt til moderselskaber inden for EU/EEA eller til lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningstraktat med, forudsat at antiskatteunddragelsesreglerne er opfyldt. Den standard kildeskatteprocent er 27 %, men denne reduceres ofte eller elimineres under traktater eller EU’s Moderselskabs-Datter-selskabsdirektiv (OECD).

Danmark tilbyder også et bredt netværk af dobbeltbeskatningstraktater, der letter en skatteeffektiv repatriering af overskud og reducerer eksponeringen for dobbeltbeskatning. I kontrast hertil har nogle EU-jurisdiktioner, som Tyskland eller Frankrig, højere selskabsskatteprocenter og mere restriktive regler for participationsfrihed, mens andre som Nederlandene tilbyder lignende regimer, men med mere komplekse substancekrav (PwC).

• Selskabsskatteprocent: 22% (2025)
• Participationsfrihed: Fuld fritagelse for kvalificerede udbytter og kapitalgevinster
• Kildeskat: 0% på kvalificerede udgående udbytter inden for EU/EEA eller traktatlande
• Substancekrav: Mindre byrdefulde end i nogle sammenlignelige jurisdiktioner

Overordnet set fortsætter det danske holdingselskabsregime i 2025 med at tilbyde et konkurrencedygtigt og stabilt miljø for international strukturering, med klare fordele i skatteeffektivitet og administrativ enkelhed sammenlignet med mange andre EU-jurisdiktioner.

Beskatning af Udbytte og Kildeskatteregler: Opdateringer for 2025

I 2025 fortsætter beskatningen af danske holdingselskaber med at være formet af både indenlandske reformer og udviklende EU-direktiver, med særlig fokus på beskatning af udbytte og kildeskatteforhold. Danske holdingselskaber, som ofte bruges som formidlere for investeringer inden for og uden for EU, drager fordel af et generelt gunstigt skatteregime, men nylige opdateringer har introduceret nuancerede ændringer i udbyttefordelinger og antiskatteunddragelsesforanstaltninger.

I henhold til dansk lovgivning pålægges udbytter betalt af danske selskaber til moderselskaber typisk en kildeskat på 27 %. Imidlertid kan denne sats reduceres eller elimineres under visse betingelser, såsom når moderselskabet er hjemmehørende i et andet EU/EEA-land og ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i mindst et år, i overensstemmelse med EU’s Moderselskabs-Datter-selskabsdirektiv. I 2025 har Danmark yderligere strammet sine antiskatteunddragelsesbestemmelser for at sikre, at kun ægte holdingsstrukturer drager fordel af disse fritagelser, i tråd med EU’s igangværende bestræbelser på at bekæmpe skatteunddragelse og traktatshopping (Dansk Skatteministerium).

En vigtig opdatering for 2025 er de forbedrede dokumentationskrav for at anmode om kildeskattefritagelser. Danske skattemyndigheder kræver nu mere robust dokumentation for reel ejer og substance, herunder bevis for faktiske forretningsaktiviteter og beslutningstagning inden for holdingselskabet. Dette stemmer overens med OECD’s BEPS (Base Erosion and Profit Shifting) anbefalinger og EU’s Anti-Tax Avoidance Directive (ATAD), som Danmark har implementeret fuldt ud (OECD).

For ikke-EU/EEA-moderfirmaer gælder den 27 % kildeskat generelt, men den kan reduceres under gældende dobbeltbeskatningstraktater. I 2025 har Danmark genforhandlet flere traktater for at inkludere hovedformålstest (PPT), hvilket yderligere begrænser adgangen til reducerede satser for strukturer, der mangler økonomisk substans (Dansk Retlige Information).

• Udbytter til EU/EEA-moderfirmaer: Fritagelse, hvis ejerskabs- og substancekrav er opfyldt.
• Udbytter til ikke-EU/EEA-moderfirmaer: Traktatsatser gælder, underlagt antiskatteuddragelsesbestemmelser.
• Forbedret dokumentation: Bevis for reel ejer og forretningssubstans er obligatorisk.
• Antiskatteunddragelse: Strengere håndhævelse af antiskatteunddragelsesregler og hovedformålstest.

Disse opdateringer for 2025 forstærker Danmarks engagement i international skatte transparens og sikrer, at holdingselskabsstrukturer anvendes til legitime forretningsformål, ikke blot til skattenedbringelse.

Substanskrav og Antiskattetricksforanstaltninger

I 2025 fortsætter danske holdingselskaber med at stå over for strenge substanskrav og antiskatteunddragelsesforanstaltninger, hvilket afspejler Danmarks engagement i international skatte transparens og forebyggelse af base erosion og profit shifting (BEPS). De danske skattemyndigheder, Dansk Skattemyndighed, har intensiveret granskningen af holdingsstrukturer for at sikre, at skattefordele kun er tilgængelige for enheder med ægte økonomisk aktivitet og tilstedeværelse i Danmark.

Substanskravene for danske holdingselskaber er multifacetterede. For at kvalificere sig til participationsfrihed på udbytter og kapitalgevinster skal et holdingselskab demonstrere reel økonomisk substans. Dette inkluderer at have kvalificerede direktører bosiddende i Danmark, opretholde et fysisk kontor, pådrage lokale driftsomkostninger og ansætte personale med beslutningskompetence. Selskabet skal også aktivt forvalte sine investeringer frem for blot at fungere som en kanal for passive indtægtsstrømme. Disse krav er i overensstemmelse med EU’s Anti-Tax Avoidance Directive (ATAD) og OECD’s BEPS Handlingsplan, som Danmark har implementeret fuldt ud (PwC).

Antiskatteunddragelsesforanstaltninger er robuste og inkluderer både generelle og specifikke regler. Den danske Generelle Antiskatteunddragelsesregel (GAAR) giver skattemyndighederne mulighed for at tilsidesætte ordninger, der, mens de formelt overholder loven, primært er designet til at opnå skattefordele i strid med lovens intention. Specifikke antiskatteunddragelsesbestemmelser sigter mod hybridmismatches, kontrollerede udenlandske selskaber (CFC’er) og kunstige arrangementer, der er designet til at drage fordel af EU’s Moderselskabs-Datter-selskabsdirektiv eller Rente- og Royaltiesdirektivet uden tilstrækkelig substans (Deloitte).

• Hybrid mismatch-regler forhindrer dobbelt ikke-beskatning eller fradrag ved at nægte fradrag eller fritagelser, hvor hybridinstrumenter eller enheder anvendes.
• CFC-regler gælder, hvis et dansk holdingselskab kontrollerer et udenlandsk datterselskab med lavt beskattet passiv indkomst, hvilket potentielt kan medføre, at indkomsten beskattes i Danmark.
• Kildeskattefritagelser på udbytter og renter nægtes, hvis modtageren ikke er den begunstigede ejer, eller hvis arrangementet anses for kunstigt.

I 2025 forventes danske myndigheder at øge revisioner og informationsanmodninger ved at udnytte data fra EU’s DAC6 obligatoriske offentliggørelsesregime og internationale informationsudvekslingsaftaler. Virksomheder, der ikke opfylder substanskravene eller engagerer sig i aggressiv skatteplanlægning, risikerer at miste skattefordele, få tilbagevirkende vurderinger og betydelige sanktioner (KPMG).

Skatteplanlægningsstrategier for Danske Holdingselskaber

Danske holdingselskaber fortsætter med at være en hjørnesten i international skatteplanlægning i 2025, på grund af Danmarks gunstige selskabsskatteregime og sit omfattende netværk af dobbeltbeskatningstraktater. Den danske selskabsskatteprocent forbliver på 22 %, men holdingselskaber drager fordel af flere fritagelser og lettelser, der gør Danmark til en attraktiv jurisdiktion for strukturering af grænseoverskridende investeringer.

Et centralt træk er participationsfriheden, der tilskynder danske holdingselskaber til at modtage udbytter og kapitalgevinster fra kvalificerede datterselskaber—både nationale og udenlandske—uden at pådrage sig dansk skat. For at kvalificere sig skal datterselskabet generelt være underlagt beskatning i sit hjemland, og det danske selskab skal eje mindst 10 % af aktierne i mindst et år. Denne fritagelse er særligt værdifuld for multinationale grupper, der søger at repatriere overskud effektivt og undgå dobbeltbeskatning (Deloitte Danmark).

Danmarks kildeskatteregler øger videre tiltrækningskraften ved holdingselskabsstrukturer. Udgående udbytter til EU/EEA-moderfirmaer eller til jurisdiktioner, som Danmark har en skatteaftale med, er typisk fritaget for dansk kildeskat, forudsat at antiskatteunddragelsesbestemmelserne er opfyldt. Dog har de seneste år set en øget granskning og håndhævelse af den danske Generelle Antiskatteunddragelsesregel (GAAR), især efter EU-direktiver og lokale domstolsafgørelser. Som et resultat er substanskrav—såsom at have lokale direktører, kontorlokaler og beslutningskapacitet i Danmark—mere strengt håndhævet for at sikre, at holdingselskaber ikke blot er “brevkasse” enheder (PwC Danmark).

Renter og royaltybetalinger fra danske holdingselskaber til udenlandske datterselskaber er generelt ikke underlagt kildeskat, forudsat at modtageren er hjemmehørende i et EU/EEA-land eller en traktatsjurisdiktion og er den begunstigede ejer af indkomsten. Dette letter skatteeffektiv intra-gruppelån og -styring af immaterielle rettigheder (PwC Skatteoversigter).

Sammenfattende forbliver beskatningen af danske holdingselskaber i 2025 meget konkurrencedygtig, men effektiv skatteplanlægning kræver omhyggelig opmærksomhed på substans, overholdelse af antiskatteunddragelsesregler og løbende monitoring af lovgivningsudviklinger på både dansk og EU-niveau.

Case Studier: Virkelige Anvendelser og Resultater

Danske holdingselskaber har længe været foretrukne redskaber til international investering og virksomhedsstrukturering, takket være Danmarks konkurrencedygtige skatteregime og omfattende traktatnetværk. I 2025 viser flere virkelige case studier, hvordan multinationale virksomheder udnytter danske holdingselskaber til skatteeffektivitet, overholdelse og strategisk vækst.

Et fremtrædende eksempel involverer et europæisk private equity-firma, der etablerer et dansk holdingselskab til at erhverve og forvalte datterselskaber på tværs af EU og Asien. Ved at udnytte Danmarks participationsfrihed modtog holdingselskabet udbytter fra sine udenlandske datterselskaber skattefrit, forudsat at datterselskaberne var underlagt et minimumsniveau for beskatning i deres hjemlande. Denne struktur gjorde det muligt for firmaet at repatriere overskud effektivt, samtidig med at det fik glæde af Danmarks mangel på kildeskat på udgående udbytter til kvalificerede moderselskaber i EU eller traktatlande, som bekræftet af den danske skattemyndighed.

En anden sag i 2025 så en amerikansk teknologigruppe omstrukturere sine europæiske operationer ved at indsætte et dansk holdingselskab mellem sit amerikanske moderfirma og forskellige europæiske datterselskaber. Gruppen kapitaliserede på Danmarks brede netværk af dobbeltbeskatningstraktater, som reducerede kildeskatte på royaltyer og rentebetalinger fra datterselskaber i lande som Tyskland, Frankrig og Spanien. Denne tilgang minimerede ikke kun skatteudslip, men sikrede også overholdelse af EU’s Anti-Tax Avoidance Directive (ATAD) og Danmarks robuste antiskatteunddragelsesregler, som detaljeret af Deloitte Danmark.

En tredje sag involverede et nordisk vedvarende energiselskab, der samlede sine internationale joint ventures under en dansk holdingsstruktur. Selskabet nød godt af Danmarks fritagelse for kapitalgevinster fra salg af kvalificerede aktieandele, hvilket gjorde det muligt at afhænde mindretalsinteresser i udenlandske projekter uden at pådrage sig dansk kapitalgevinstskat. Denne fleksibilitet understøttede virksomhedens dynamiske investeringsstrategi og blev faciliteret af klar vejledning fra den danske skattemyndighed (Skattestyrelsen).

• Disse sager understreger de praktiske fordele ved danske holdingselskaber i 2025: skatteeffektiv profit repatriering, reducerede kildeskatte og fritagelser for kapitalgevinster.
• Dog fremhæver de også betydningen af substanskrav og overholdelse af antiskatteunddragelsesbestemmelser, da danske myndigheder har intensiveret granskningen af holdingsstrukturer, der mangler ægte økonomisk aktivitet.

Generelt viser virkelige anvendelser i 2025, at danske holdingselskaber fortsat er en hjørnesten i international skatteplanlægning og virksomhedens strategi, når de er korrekt struktureret og forvaltet.

Indvirkning af Internationale Skattereformer (OECD, EU Direktiv)

Landskabet for beskatning af danske holdingselskaber i 2025 er betydeligt påvirket af igangværende internationale skattereformer, især dem, der er ledet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Den Europæiske Union (EU). Danmark, som EU-medlem og aktiv deltager i OECD’s Base Erosion and Profit Shifting (BEPS)-initiativ, har implementeret en række lovgivningsmæssige ændringer for at tilpasse sit holdingselskabsregime til globale standarder for transparens, antiskatteunddragelse og minimumsbeskattning.

En vigtig udvikling er vedtagelsen af OECD’s Pillar Two globale minimumsbeskatningsregler, som indfører en effektiv minimums skattesats på 15 % for multinationale virksomheder (MNE’er) med konsoliderede indtægter over €750 millioner. Danmark har overført EU’s Minimumskattedirektiv (Rådsdirektiv (EU) 2022/2523) til national lovgivning, gældende fra 2024, hvilket direkte påvirker danske holdingselskaber, der er en del af store MNE-grupper. Disse enheder skal nu sikre, at deres globale indkomst beskattes mindst til minimumsprocenten, hvilket reducerer tiltrækningskraften ved profitflytninger til lavbeskattede jurisdiktioner gennem danske holdingsstrukturer. De nye regler kræver detaljeret rapportering og kan udløse ekstra skatter, hvis den effektive skatteprocent falder under tærsklen i nogen jurisdiktion, hvor gruppen opererer Deloitte Danmark.

Derudover er EU’s Anti-Tax Avoidance Directives (ATAD I og II) blevet fuldt implemented i Danmark, hvilket indfører strengere regler for rente fradrag begrænsninger, hybridmismatches og beskattning af kontrollerede udenlandske selskaber (CFC). For danske holdingselskaber betyder dette øget granskning af grænseoverskridende finansieringsordninger og strengere begrænsninger for fradragsberettigelse af renteomkostninger, især i intra-gruppe-transaktioner. Hybrid mismatch-reglerne sigter især mod strukturer, der udnytter forskelle i skattebehandling mellem jurisdiktioner, som tidligere er blevet brugt af nogle holdingselskaber til at opnå dobbelt ikke-beskatning PwC Danmark.

Derudover kræver EU’s Public Country-by-Country Reporting Directive, gældende fra 2024, at danske holdingselskaber, der er en del af store grupper, offentliggør nøgletax og finansielle data for hver jurisdiktion, hvor de opererer. Denne øgede transparens forventes at afholde aggressive skatteplanlægning og øge omdømmerisikoen for ikke-overholdelse KPMG Danmark.

Afslutningsvis driver internationale skattereformer danske holdingselskaber mod større transparens, højere overholdelsesomkostninger og reducerede muligheder for skatteorienterede strukturer. Den kumulative effekt er et mere robust, men også mere komplekst, skatte-miljø for holdingsstrukturer i Danmark i 2025.

Overholdelsesudfordringer og Risikoreduktion

Danske holdingselskaber spiller en afgørende rolle i internationale gruppestrukturer, men deres beskatning er underlagt komplekse overholdelseskrav og udviklende reguleringsgranskning. I 2025 stammer de primære overholdelsesudfordringer for danske holdingselskaber fra antiskatteunddragelsesforanstaltninger, substancekrav og grænseoverskridende rapporteringsforpligtelser. De danske skattemyndigheder har intensiveret deres fokus på den faktiske økonomiske substans af holdingselskaber, især i sammenhæng med EU’s Anti-Tax Avoidance Directive (ATAD) og OECD’s Base Erosion and Profit Shifting (BEPS)-initiativer. Dette betyder, at holdingselskaber skal demonstrere ægte ledelsesaktiviteter, beslutningstagning og lokal tilstedeværelse for at nyde godt af gunstige skatteregimer, såsom participationsfrihed på udbytter og kapitalgevinster.

Et væsentligt risikoområde er anvendelsen af den danske begunstigede ejerskabsprøve for udgående udbytter, renter og royaltyer. Hvis et holdingselskab betragtes som blot at være en kanal eller mangler tilstrækkelig substans, kan det blive nægtet kildeskattefritagelser under både dansk lovgivning og EU-direktiver. Den danske Højesteret og Domstolen for Den Europæiske Union (CJEU) har udstedt skelsættende domme, der understreger behovet for reel økonomisk aktivitet og udfordrer kunstige arrangementer designet udelukkende til skattefordele (Dansk Skattemyndighed).

En anden overholdelsesudfordring er implementeringen af EU’s DAC6-direktiv, som kræver obligatorisk offentliggørelse af grænseoverskridende arrangementer, der måtte bruges til skatteplanlægning. Danske holdingselskaber skal sikre robuste interne processer til at identificere, dokumentere og rapportere sådanne arrangementer for at undgå betydelige sanktioner (Den Europæiske Kommission – Beskatning og Toldunion).

For at mitigere disse risici anbefales danske holdingselskaber at:

• Opretholde omfattende dokumentation af bestyrelsesmøder, strategiske beslutninger og lokale ledelsesaktiviteter.
• Sikre, at direktører og centrale beslutningstagere er bosiddende i Danmark og aktivt involveret i virksomhedens operationer.
• Udføre regelmæssige substansgennemgange og huller analyser for at tilpasse sig de nuværende reguleringsforventninger.
• Implementere robuste overholdelsesrammer for rettidig og nøjagtig rapportering under DAC6 og andre transparensinitiativer.
• Anmod om forhåndsbeskeder eller afklaringer fra Danmark Skattemyndighed ved tvivl om anvendelse af skattefritagelser eller rapporteringsforpligtelser.

Afslutningsvis kræver det danske holdingselskabsregime i 2025 proaktivt overholdelsesledelse og en klar demonstration af substans for at reducere skatterisici og sikre fortsat adgang til skattefordele.

Fremtidige Tendenser: Forudsigelser om Udviklinger i Beskatning af Danske Holdingselskaber

Landskabet for beskatning af danske holdingselskaber forventes at gennemgå mærkbare ændringer i 2025, drevet af både indenlandske politiske justeringer og internationale skatteudviklinger. Danmark er længe blevet anerkendt for sit gunstige holdingselskabsregime, kendetegnet ved participationsfrihed på udbytter og kapitalgevinster, samt fraværet af kildeskat på udgående udbytter til EU/EEA eller traktatländer under visse betingelser. Dog er flere fremvoksende tendenser klar til at ændre forholdene for holdingselskaber i det kommende år.

En af de mest betydningsfulde forventede udviklinger er implementeringen af OECD’s Pillar Two globale minimumbeskatningsregler, som Danmark har forpligtet sig til at vedtage. Disse regler indfører en minimum effektiv skattesats på 15 % for store multinationale grupper, hvilket potentielt vil påvirke de skattefordele, som danske holdingselskaber traditionelt har haft. Det danske skatteministerium har allerede offentliggjort udkast til lovgivning for at tilpasse sig EU’s Minimumskattedirektiv, med de nye regler forventet at træde i kraft fra 2024, og fuld overholdelse og håndhævelse forventes i 2025. Dette vil kræve, at danske holdingselskaber, der er en del af store multinationale grupper, nøje vurderer deres globale skattepositioner og overholdelsesforpligtelser, Dansk Skatteministerium.

En anden tendens er den stigende granskning af substancekrav. Danske myndigheder forventes at intensivere fokusset på, hvorvidt holdingselskaber har tilstrækkelig økonomisk substans—som lokal ledelse, ansatte og beslutningskompetence—for at kvalificere sig til skattefordele. Dette er i overensstemmelse med bredere EU-antiskattemidler og seneste retspraksis fra Domstolen for Den Europæiske Union (CJEU), som har understreget nødvendigheden af ægte økonomisk aktivitet for at få adgang til participationsfritagelser og lettelser i kildeskat Domstolen for Den Europæiske Union.

Derudover er der voksende opmærksomhed på hybrid mismatch-arrangementer og begrænsninger for rente fradrag, da Danmark fortsætter med at implementere og forbedre regler i overensstemmelse med EU’s Anti-Tax Avoidance Directive (ATAD). Disse foranstaltninger vil sandsynligvis yderligere begrænse aggressive skatteplanlægningsstrategier, der involverer danske holdingselskaber PwC.

Afslutningsvis, mens Danmark forventes at forblive en attraktiv jurisdiktion for holdingselskaber, vil 2025 bringe øgede overholdelseskrav, større transparens og en indsnævring af skatteplanlægningsmulighederne. Virksomheder bør proaktivt gennemgå deres strukturer for at sikre overensstemmelse med det udviklende reguleringslandskab.

Appendiks: Nøgledatatabeller og Reguleringsreferencer

Appendiks nedenfor giver nøgledatatabeller og reguleringsreferencer, der er relevante for beskatningen af danske holdingselskaber pr. 2025. Denne sektion er designet til at støtte dybdegående analyse og overholdelse ved at opsummere hovedskattesatser, grænser for participationsfrihed, kildeskattebestemmelser og referere til de primære juridiske kilder og vejledninger fra danske myndigheder.

• Selskabsskatteprocent (2025):
  • Standard sats: 22 % (Dansk Skattemyndighed)
• Participationsfrihed (Udbytter og Kapitalgevinster):
  • Gælder, hvis holdingselskabet ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i datterselskabet i mindst et år (Dansk Skattemyndighed).
  • Fritagelsen dækker både indenlandske og kvalificerede udenlandske datterselskaber, underlagt antiskatteunddragelsesregler og substanskrav.
• Kildeskat på Udgående Udbytter:
  • Standard sats: 27 % (Dansk Skattemyndighed).
  • Reduceres til 0 % for kvalificerende EU/EEA-moderfirmaer under EU’s Moderselskabs-Datter-selskabsdirektiv, forudsat at antiskatteunddragelsesbetingelserne er opfyldt.
  • Reducerede satser eller fritagelser kan gælde under dobbeltbeskatningstraktater (Dansk Skattemyndighed).
• Rente- og Royalty Kildeskatt:
  • Ingen kildeskat på udgående renter eller royaltyer betalt til virksomheder i EU eller traktatländer, underlagt antiskatteunddragelsesbestemmelser (Dansk Skattemyndighed).
• Substans og Antiskatteunddragelseskrav:
  • Holdingselskaber skal demonstrere reel økonomisk aktivitet og ledelse i Danmark for at drage fordel af fritagelser (Dansk Skattemyndighed).
  • Generelle Antiskatteunddragelsesregel (GAAR) og specifikke antiskatteunddragelsesregler gælder for at forhindre traktatshopping og kunstige arrangementer.
• Nøgle Reguleringsreferencer:
  • Danish Corporation Tax Act (Selskabsskatteloven)
  • Danish Withholding Tax Act (Kildeskatteloven)
  • Vejledning og cirkulærer fra den danske skattemyndighed
  • Relevante EU-direktiver og OECD-retningslinjer

Disse datatabeller og referencer giver et kortfattet rammeværk for at forstå beskatningsregimet for danske holdingselskaber i 2025, som støtter både overholdelse og strategisk planlægning.

Kilder & Referencer

• PwC Danmark
• KPMG Danmark
• Deloitte Danmark
• EY Danmark
• PwC
• Dansk Retlige Information
• Den Europæiske Union (EU)
• KPMG Danmark
• Domstolen for Den Europæiske Union